Derfor en blog

Nu skulle det fanme være - vi har længe snakket om at have en blog, og da også før haft en med smånyheder - men nu kommer endelig den rigtige blog! Planen er at give fuldstændig indsigt i hvad det egentlig er vi går og laver. Mange vil sikker synes at det er super ligegyldigt, men til den hårde kerne af RFC soldiers og andre nysgerrige sjæle - det her er til jer. Vi har altid spillet med kortene meget tæt til kroppen og ikke afsløret info om projekter før det var 100% klar. FUCK DET! Nu skriver vi 2012 og det er på tide at åben op for godteposen. Så hvis du har interessen, kan du her finde info om hvad vi laver her - forhåbentlig opdateret meget jævnligt! Men lad os nu være ærlige, det er nemt at starte sådan et projekt. Udfordringen ligger i at holde det kørende. Vores intentioner er gode... det er de altid, men vores erfaringer fortæller os at rigtig meget drukner i travlhed. Så vi håber at I vil læse vores indlæg, så vi er motiverede og hjælpe med at holde os til ilden!

Posted  
Comments (0) Post a comment
Author  Pouldc